Om fjernvarmeudbygningen
Planen er, at området skal forsynes med fjernvarme fra VEKS.
VEKS er et kommunalt ejet transmissionsselskab, der leverer fjernvarme til store dele af Vestegnen. Størstedelen af Hvidovre forsynes i dag med fjernvarme fra VEKS.

Er du interesseret i at vide mere om, hvor VEKS leverer fjernvarme til Hvidovre Fjernvarmeselskab, kan du læse her: Hvad er fjernvarme? – Hvidovre Fjernvarme.

Status på fjernvarmeudbygning
Informationskampagne 

  • Informationskampagnen er nu afsluttet. Det er væltet ind med henvendelser det sidste stykke tid, og vi er kommet langt over 50 % tilslutning.
  • Afslutningen på informationskampagnen betyder, at prisen på standardmodellen og all inclusive er steget med kr. 20.000,-.

Udsendelser af fjernvarmekontrakter

  • Vi arbejder fortsat på at udsende kontrakter, der sendes løbende, men der er mange, som vi skal sende til, så du kan forvente, at der går lidt tid før du modtager en kontrakt fra os via Penneo.
  • Har du skrevet dig op inden deadline for informationskampagnens udløb, skal du underskrive kontrakten senest en uge efter modtagelse, for at få fjernvarme til kampagnepris.

Opstart og etablering af fjernvarme 

  • Vi har modtaget den foreløbige rækkefølge, som entreprenøren, Arkil, forventer at udbygge fjernvarme i området:
    • Immerkær 
    • Svend Aagesens Allé 
    • Hædersdalvej 
    • Klostenborg vej, Rebæk Allé, Rodalsvej, Markleddet 
    • Hvidovrevej 
    • Dæmningen 
    • Nordvang 
    • Nordkær 
    • Vojensvej + Skærbækvej 
  • Fjernvarmeudbygningen forventes at opstarte i slutningen af sommeren 2024 og slutte i foråret 2026. Når vi modtager en mere detaljeret tidsplan fra entreprenøren, informeres I via dette nyhedsbrev og på hjemmesiden.
  • I starten af september vil vi desuden holde en indvielsesfest for fjernvarmeudbygningen i området, hvor der vil være lidt godt til ganen. Info om dato, tid og sted kommer.