VIGTIG INFORMATION…! 

OPDATERET 4. NOVEMBER 2025

UDSAT – Hædersdalvej / Plovheldvej  v. Kløverprisvej  (den vestlige del) – FORVENTES SPÆRRET FRA DEN 17. NOVEMBER 2025
Området for enden af Hædersdalvej ved udkørslen til Kløverprisvej afspærres totalt af sikkerhedsmæssige hensyn og dette da den nødvendige frie bredde ikke kan opretholdes.

Det vil i den ovenstående periode kun være adgang for gående. Beboerne henvises derfor til parkering på de omkringliggende veje.

Skrald – Der vil ikke blive afhentet skrald på vanlig vis. Der vil i stedet blive opsat ‘skraldeøer’, hvor beboerne selv skal bringe deres skrald hen.

Omkørsel – Der vil være omkørsel via Kløverprisvej og Ladefyldevej

Kløverprisvej / Hvidovrevej – 6. oktober – 17. november 2025
Strækningen ensrettes fra krydset ved Hvidovrevej/Stationen og ned til Plovheldvej, med kørselsretning mod Plovheldvej.

I samme periode vil parkeringspladserne på nordsiden af Kløverprisvej (foran Rema 1000) blive inddraget og brugt som alm. vejbane. 

Venstresving fra Hvidovrevej mod Kløverprisvej vil tillige ikke være muligt.

–   –    –    –    –    –    –    –     –    –    –    –    – 

Information til berørte beboere og virksomheder
Center for Trafik og Ejendomme sender et orienteringsbrev til beboere og virksomheder, der har adresser på de veje, der er direkte berørt af gravearbejde og afspærring.

Støjgener, arbejdskørsel og omlægning af trafikken
Som tidligere nævnt kan det ikke undgås, at der vil være både støjgener, arbejdskørsel og omlægning af trafikken, når man gennemfører et fjernvarmeprojekt i den størrelse som vi pt. er i gang med.

Vores entreprenører gør naturligvis alt for at minimere generne – både i omfang og tidsmæssigt.

Lad denne information gå videre
Da det ikke er alle beboere i området hvor du bor, som har tilmeldt sig fjernvarmens nyhedsbrev, vil vi være dig taknemmelig for, om du vil sprede budskabet fra nyhedsbrevet. Endnu bedre vil dog være, hvis du kan få dem til at tilmelde sig nyhedsbrevet, så informationerne lander direkte hos dem.