Kom med på fjernvarmebølgen
– få en pakkeløsning nemt, trygt og grønt
Information om fjernvarme pakkeløsningen
Tilbuddet om en fjernvarme pakkeløsning gælder kun i eksisterende fjernvarmeområder. Tilbuddet er til parcelhusejere. Opvarmes dit hus med el eller er du erhvervskunde, skal du kontakte os på 36 38 38 00 eller e-mail ebo@ebo.dk
Hvordan fjernvarme?
Med en pakkeløsning kan du nemt og trygt skippe dit naturgas– eller oliefyr, og få en grønnere varmekilde med fjernvarme
Optagelse fra informationsmøde
Hvad koster det?
Prisen på en fjernvarmepakkeløsning er kr. 59.995,- eller kr. 372,- pr. måned med et Energilån*
Tilbuddet på kr. 59.995,- varer indtil d. 30. april 2021. Efterfølgende kan du få pakkeløsningen til kr. 64.995,- indtil d. 30. juni 2021.
*Finansiering via Energilån: ”Pakkeløsning” kr. 59.995,-, udbetaling kr. 0,-, løbetid 180 mdr., fast rente 1,5% p.a., ÅOP 1,5%, samlede kreditomkostninger kr. 7.040 samlet beløb der skal tilbagebetales kr. 67.035. Rentesats gældende for lån optaget i 2021. Udgiften er ekskl. fjernvarmeforbrug og abonnement.
Håndværkerfradraget
Du kan benytte dig af håndværkerfradraget til installation af fjernvarme. I 2020 kan du med håndværkerfradraget få fradrag op til kr. 12.500 pr. myndige person i din husstand, og i 2021 forventes fradraget at stige til kr. 25.000,-. Håndværkerfradraget i pakkeløsningen er typisk omkring kr. 18.000,-, afhængig af din installation.
Afkoblingspuljen
Har du naturgas, skal du selv sørge for at afkoble naturgassen. Afkoblingen er ikke inkluderet i pakkeløsningen.
Ved afkobling af naturgasnettet opkræver det statslige gasdistributionsselskab EVIDA et afkoblingsgebyr på 8.200 kr. til dækning af omkostninger ved afkoblingen. Hvis du vil kvitte naturgassen, og konvertere til en grønnere fjernvarmeløsning, kan du søge om tilskud fra afkoblingspuljen. Midlerne fra ordningen fordeles efter princippet først til mølle.
Når der bliver åbnet for puljen, og du har fået etableret fjernvarme, kan du søge tilskud fra afkoblingspuljen samtidig med du opsiger din gasforsyning hos Evida. Det kommer til at foregå digitalt på Evida’s hjemmeside. Du kan læse mere om puljen og afkoblingen på Evida’s hjemmeside her.
Vi har fået oplyst af Energistyrelsen, at puljen ikke er åbnet endnu, da der afventes en metodegodkendelse fra Forsyningstilsynet. Tilmeld dig nyhedsbrevet via forsiden, og få besked når puljen åbner.
Læs mere om afkoblingspuljen her. https://ens.dk/service/tilskuds-stoetteordninger/afkoblingsordningen
Hvad koster fjernvarme sammenlignet med naturgas og olie?
Hvis du opvarmer dit hus med el i dag, skal du tage kontakt til os på tlf. 36 38 38 00 eller e-mail ebo@ebo.dk.
Hvad er dine fjernvarmefordele?
Nem installation
Med en fjernvarme pakkeløsning sørger vi for din rejse fra naturgas eller olie til fjernvarme. En pakkeløsning indeholder en ny stikledning til fjernvarmen inkl. reetablering, en nedtagning og bortkørsel af dit eksisterende anlæg, samt en levering og montering af en ny fjernvarmeunit, inkl. ny varmtvandsbeholder.
Gratis serviceordning
Alle parcelhusejere kan tilmelde sig en gratis serviceordning. Serviceordningen er en kvalitetssikret service af din unit, der sikrer, at dit anlæg kører optimalt. Servicen giver dig tryghed i hverdagen, og inkluderer gennemgang af din bolig og dit varmeanlæg. Du kan læse mere om serviceordningen her.
Selvkørende fra dag ét
Du skal ikke gøre noget, så snart fjernvarmen er installeret. Anlægget har automatisk klimastyring, og i Hvidovre får alle parcelhusejere en gratis serviceordning.
Lang levetid
Levetiden på en fjernvarmeunit er ca. 25 år. Til sammenligning er levetiden på et naturgas– og varmepumpeanlæg ca. 15 år.
Bæredygtighed handler også om lang levetid. For jo længere levetid, jo mindre CO2 skal der bruges på at producere et tilsvarende nyt produkt.
Fjernvarmen er pladsbesparende, lydløs og lugtfri
I modsætning til naturgas og olie, er fjernvarmen en lugtfri og lydløs løsning. I fjernvarmeanlægget suser dit varme vand igennem for at varme dit hus op – uden at du hverken kan høre eller lugte det. Fjernvarmeanlægget er desuden fuldt isoleret, så du taber mindre varme, og får mere varme ud til dine radiatorer. Fjernvarmen er pladsbesparende og kræver ingen udvendig plads.
Det er nemt at have fjernvarme
Fjernvarmen kræver minimal service og vedligehold. Det er et system, der kører af sig selv. Og I Hvidovre er det nemmere og billigere for fjernvarmens parcelhuskunder i forhold til andre fjernvarmeselskaber, da den service, anlægget kræver, tilbydes kvit og frit. Servicen hedder Fjernvarmens Serviceordning.
Fjernvarmen er driftsikkert
Fjernvarmen overvåges 24/7. I DK har fjernvarmen eksisteret i flere årtier, og er en gennemprøvet teknik. I dag har 3,6 mio. danskere fjernvarme.
Du kan spare penge
Hvis du opvarmer dit hus med olie eller el, kan du opnå en stor besparelse ved at få installeret fjernvarme. Din besparelse er så stor, at du i løbet af få år, har tjent din investering hjem igen. Hvis du opvarmer dit hus med gas, er besparelsen knap så stor. Gasprisen er historisk lav, men de andre fjernvarmefordele taler sit tydelig sprog; at fjernvarmen stadig er en mere fordelagtig løsning. Og hvem ved, hvornår gasprisen stiger igen?
Fjernvarmen er grøn
I dag produceres størstedelen af fjernvarmen på vedvarende energi. Hvis du konverterer fra gas til fjernvarme, reducerer du over 60 % af dit CO2-udslip, mens du reducerer over 70 % ved at konvertere fra olie til fjernvarme.
Fjernvarmen er forbrugerejet
Fjernvarmen i Hvidovre er forbrugerejet. Det betyder, at det er forbrugerne, der har den endelige beslutningskompetence, hvad angår fx økonomi eller større projekter. Fjernvarmeforbrugernes interesser bliver på denne måde sikret, med et særligt fokus på at holde varmeprisen nede.