Forbrugerinformation fra Avedøre Fjernvarme, januar 2025.

                                        – – – – – – – – – – – – – – –

Fjernvarmeprisen 2025  

Vestegnens Kraftvarmeselskab (VEKS), som leverer varme til Avedøre Fjernvarme, meldte ultimo 2024 en prisforhøjelse ud for varmen på ca. 15 %, og dette med virkning fra den 1. januar 2025.  

Med baggrund i dette varslede Avedøre Fjernvarme ligeledes deres forbrugere om en prisstigning på ca. 15 % og ligeledes med virkning pr. 1. januar 2025. Varsling vedrørende dette blev udsendt den 24. september 2024.  

I tillæg til ovenstående vil der, grundet omkostninger forbundet med udbygning af fjernvarmen i Avedøre Fjernvarme, blive pålagt en stigning på yderligere 1,8 %. Den endelige prisstigning for 2025 bliver dermed på i alt 16,80 %, hvilket du hermed informeres om.    

Gennemsnitsprisen for Avedøre Fjernvarmes forbrugere bliver dermed pr. 1. januar 2025 som følger:   

Beregningsbaggrund  Årligt forbrug  Mdl. merpris inkl. moms  Årlig merpris inkl. moms 
Standardhus (130 m2)  18,1 MWh  231,00 kr.  2.775 kr. 
Standardlejlighed   15,0 MWh  192,00 kr.  2.300 kr. 

 

Har du spørgsmål til indholdet af dette brev, er du velkommen til at sende disse til Bogholderi@EBO.dk.