Om fjernvarmeudbygningen
Avedøre Landsby udbygges som et selvforsynende område, et såkaldt ø-projekt, hvor produktionen af fjernvarme vil foregå lokalt. Der bliver derfor etableret et varmeproduktionsanlæg, som skal producere varme ved hjælp af grøn teknologi (solceller, varmepumper etc.), og forsyne husstanden med energieffektiv og grøn fjernvarme.
– – – – – – – – –
Gravearbejdet starter nu
I forlængelse af vores sidste nyhedsbrev, hvor vi informerede om de indgåede kontrakter med vores entreprenør og VVS’er, så kan vi nu informere om, at vi starter gravearbejdet op fra mandag den 17. november 2025. Arbejdet forventes at fortsætte frem til den fredag den 19. december 2025.
Byggeplads / Første etape
Der er etableret byggeplads på hjørnet af Byvej og Kettevej, hvor der løbende vil forekomme kørsel med maskiner til og fra området.
Første etape udføres ved rideskolen på Avedøre Slettevej samt i det grønne areal bag kolonihaverne.
Arbejdet fortsætter herefter løbende ned mod Stavnsbjergvej og videre ind på grunden, hvor Kriminalforsorgen er beliggende.
Det forventes, at denne del af arbejdet afsluttes senest den 19. december 2025.
Tilmelding til nyhedsbrevet – få dine naboer med ombord
Det er vigtigt for os at alle områdets beboere bliver informeret om fremdriften i projektet, ligesom information om gravearbejde som evt. kan genere trafikken, kommer ud til alle
– også de som ikke har tilmeldt sig fjernvarmen.
Vi opfordrer derfor til at alle områdets beboere tilmelder sig vores nyhedsbrev. Tilmelding til nyhedsbrevet kan ske via vores >>hjemmeside<< – tilmeldingsformularen findes nederst til venstre
Opsigelse af gasaftale
Det er vigtigt at du ikke opsiger din gasaftale, før du får besked om dette. Opsigelsen skal først finde sted i forbindelse med den reelle tilkobling til fjernvarmenettet.
Tidsplan og næste skridt
Vi udarbejder nu en detaljeret tidsplan som etapevis viser hvordan udbygningen bliver gennemført.
Planen offentliggøres på hjemmesiden og vil ligeledes blive sendt ud via nyhedsbrevet.
Kundebesøg
De første kundebesøg forventes at starte op snarest muligt. Når det bliver din tur på listen, vil vi kontakte dig direkte.
Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål til projektet, kan du finde alle informationer på vores hjemmeside www.hvidovrefjernvarme.dk
Finder du ikke de svar du søger, så er du velkommen til at sende en mail til denne mail: Landsby@ebo.dk
|