Status på fjernvarmeudbygningen   

Indhentning af tilbud:    

  • Priserne er nu godkendt af fjernvarmeselskabets bestyrelse, og det betyder, at vi kan komme i gang med næste skridt, der er informationskampagnen. 

Informationskampagne   

  • Vi havde forventet at opstarte informationskampagnen i starten af januar. Det blev ændret, da Hvidovre Kommune krævede, at projektforslaget skulle opdateres grundet ændringer i projektet, hvor bl.a. forsyningskilden er ændret til VEKS. Nu er projektforslaget blevet opdateret med ændringerne, og vi forventer, at ændringerne bliver godkendt af Kommunalbestyrelsen i denne uge. Det betyder, at vi endelig kan begynde at arbejde med informationskampagnen.  
  • På nuværende tidspunkt arbejder vi benhårdt på at tilbyde en fjernvarme, der er fordelagtig og konkurrencedygtig med andre opvarmningskilder. Derfor har vi i støbeskeen at kunne tilbyde dig at få installeret fjernvarme på tre forskellige måder, så du kan vælge den løsning, der passer bedst til dine behov:
    • Stikledningsløsning, hvor fjernvarme kun hjælper dig med at etablere den ledning, der skal forsyne dig med varme. Her står du selv for at indhente tilbud fra en VVS’er til at fjerne dit eksisterende varmeanlæg og installere en ny fjernvarmeunit. 
    • Pakkeløsning, hvor fjernvarmeselskabet hjælper dig med at etablere stikledningen og den indvendige installation.  
    • Derudover er vi ved at færdiggøre en løsning, hvor fjernvarmen tilbydes som et abonnement, hvor den udvendige og indvendige installation, samt service og reparation er inkluderet. 
  • Når de sidste forhold er på plads vedr. abonnementsløsningen, kan vi oplyse priser på løsningerne og i den forbindelse opstarte informationskampagnen. Det bliver hurtigst muligt.