Nyt om fjernvarmeudbygningen i Rebæk Syd og Præstemosen
Om fjernvarmen
Rebæk Syd og Præstemosen vil blive koblet på det eksisterende fælles fjernvarmenet, og blive forsynet med grøn fjernvarme fra VEKS, der er et kommunalt ejet transmissionsselskab. Størstedelen af Hvidovre forsynes i dag med fjernvarme fra VEKS.
Er du interesseret i at vide mere om, hvor VEKS leverer fjernvarme til Hvidovre Fjernvarmeselskab, kan du læse her: Hvad er fjernvarme? – Hvidovre Fjernvarme.
Status på fjernvarmeudbygningen
Opstart og etablering af fjernvarmeudbygningen
Entreprenøren i udbygningsprojektet er Zøllner. Zøllner forventer at opstarte fjernvarmeudbygningen i starten af oktober.
Zøllner er ved at etablere byggeplads og er begyndt at booke de første kundebesøg.
Når vi har modtaget en mere detaljeret tidsplan, vil du blive informeret derom via dette nyhedsbrev og hjemmesiden www.hvidovrefjernvarme.dk.
Hvad med afkoblingspuljen?
For at du kan søge midler fra afkoblingspuljen, skal du vide, hvornår vi forventer, at du får installeret fjernvarme. Vi anbefaler derfor, at du først søger midler fra afkoblingspuljen ved punkt 6, hvor du bliver kontaktet af entreprenøren for at aftale et besøg.
Kom til første spadestik d.12 november 2024 fra kl.17-18
Tirsdag d.12 november 2024 vil en vigtig milepæl blive markeret i projektet “Rebæk Syd og Præstemosen”. For at markere dette inviterer Hvidovre Fjernvarme alle interesserede med til fejringen af dette. Fejringen af det første “spadestik” vil finde sted fra kl.17.00 til 19.00, nærmere information om sted for afholdelse tilgår. Anders Liltorp, formanden for Hvidovre Fjernvarmeselskab og Henrik Berg, formanden for FD Hvidovre vil byde velkommen og fortælle om projektet og dets betydning for borgere i Hvidovre. Der vil blive serveret lækker mad og drikke til alle fremmødte.
Spørgsmål
Har du spørgsmål, kan du finde flere informationer på www.hvidovrefjernvarme.dk. Hvis du ikke finder dit svar, kan du skrive til praestemosen@ebo.dk
Grundlæggende information vedr. fjernvarmeudbygningen
- Entreprenøren er Zøllner, og står for etableringen af fjernvarme i jorden. I din vej og på din grund.
- Vi er i gang med at finde VVS’eren via en udbudsrunde. Når VVS’eren er fundet, vil det være dem, der står for nedtagning af dit gamle anlæg og opsætning af dit fjernvarmeanlæg.
- Hvidovre Fjernvarmeselskab er bygherre.
- Hvidovre Fjernvarmeselskab har sat EBO Consult til at repræsentere fjernvarmeselskabets i projektet og sørger derfor for projektledelse samt fører tilsyn med arbejderne
- Du vil blive kontaktet for aftale vedr. fjernvarmearbejderne hos dig.
- Find flere informationer om afkoblingspuljen på EVIDA.dk, hvor du også har mulighed for at ansøge om midlerne. Ansøg først om afkoblingspuljen, når du ved, hvornår du får installeret din fjernvarme unit.