Om fjernvarmeudbygningen
Avedøre Landsby udbygges som et selvforsynende område, et såkaldt ø-projekt, hvor produktionen af fjernvarme vil foregå lokalt. Derfor arbejdes der med at etablere et varmeproduktionsanlæg, der skal producere varme ved hjælp af grøn teknologi (solceller, varmepumper etc.), og forsyne dig med energieffektiv og grøn fjernvarme.
Status på fjernvarmeudbygningen
Informationskampagne
- Informationskampagnen nærmer sig sin afslutning. Indtil videre er der ca. 30 %, der har tilsluttet sig fjernvarmen, men vi skal op på 70 %, hvis fjernvarmeudbygningen skal blive en realitet.
- D. 16. september 2024 afholdte vi informationsmøde for at fortælle om ændringerne ved fjernvarmeinstallationen. På informationsmødet blev vi opfordret til at forlænge tilmeldingsfristen, og denne information har vi videregivet til bestyrelsen i Hvidovre Fjernvarmeselskab, der har besluttet at forlænge tidsfristen en sidste gang.
- Dette betyder, at tilmeldingsfristen forlænges til d. 30 november 2024.
Vi mødes til møde i grundejerforeningerne
- Tag kontakt til din grundejerforening og hør dem om de kunne være interesseret i at høre mere om fjernvarme – vi kommer gerne ud til jer.
Dine spørgsmål
- Mangler du afklaring på spørgsmål, der afgør om du vælger fjernvarme eller ej? Det kan være, at der er flere, der sidder med de samme spørgsmål.
- Vi vil derfor opfordre dig til sende dine spørgsmål til os på landsby@ebo.dk, og samle spørgsmålene og svare på dem i dette nyhedsbrev.
Spred ordet
- Ønsker du at få fjernvarme, og vil du gerne bidrage med at sprede ordet?
- Få opsat et fjernvarmeskilt på din grund, og signaler til andre, at du har sagt ja tak til fjernvarme. Send os en mail på landsby@ebo.dk, hvor du skriver, at du gerne vil have opsat et skilt og hvilken adresse. Hvis vi får mange tilbagemeldinger fra jer om, at I gerne vil have opsat et skilt, så sætter vi det i gang. Det er vigtigt, at der er flere, der siger ja – ellers vil det ikke få den ønskede effekt.