På baggrund af ændringerne i fjernvarmeanlæggets størrelse, som efter ønske er blevet mindre, blev der d. 16. september afholdt et informationsmøde. Mødet var velbesøgt og der var stor spørgelyst. Blandt de fremmødte var der stor interesse for, at grundejerforeningerne gik mere aktivt ind i kommunikationen omkring fjernvarmeudbygningen i Avedøre Landsby. Bestyrelsen har derfor efterfølgende besluttet at udskyde tilmeldingsfristen indtil d. 30. november 2024.
Tilmeldingsfrist på 70 % skal opnås
Hvis de 70 % ikke opnås inden d. 30. november 2024, kan der gå mange år før Avedøre Landsby igen får tilbudt fjernvarme.
Spred ordet om grøn fjernvarme
Ønsker du at få fjernvarme, og vil du gerne bidrage med at sprede ordet? Få opsat et fjernvarmeskilt på din grund, og signaler til andre, at du har sagt ja tak til fjernvarme.
Vi kommer også gerne ud og informere yderligere. Hvis dette har din interesse, skal du kontakte din grundejerforening, så vi kan få sat et møde op.
Bestil et fjernvarmeskilt
Send os en mail på landsby@ebo.dk, hvor du skriver, at du gerne vil have opsat et skilt og hvilken adresse. Hvis vi får mange tilbagemeldinger fra jer om, at I gerne vil have opsat et skilt, så sætter vi det i gang. Det er vigtigt, at der er flere, der siger ja – ellers vil det ikke få den ønskede effekt.