Nyt om udbygning af fjernvarmen i Rebæk nord & nord for jernbanen
Om udbygningen
Området vil blive forsynet med fjernvarme fra VEKS.
VEKS er et kommunalt ejet transmissionsselskab, der leverer fjernvarme til store dele af Vestegnen. Størstedelen af Hvidovre forsynes i dag med fjernvarme fra VEKS.
Er du interesseret i at vide mere om, hvordan VEKS leverer fjernvarme til Hvidovre Fjernvarmeselskab, kan du læse mere her:
>>Hvad er fjernvarme? – Hvidovre Fjernvarme<<
Status på udbygning af fjernvarmen
Tidsplan for udbygningsområdet
Udbygningsprojektet følger planen som du finder på Hvidovre Fjernvarmes hjemmeside – klik >>her<< for at se den. Tidsplanen kan tillige ses på skiltene som er opsat ude i området.
Tilkoblingsplan
Selve tilkoblingen til fjernvarmen er godt i gang og KKN VVS arbejder på højtryk for, at få alle tilmeldte forbrugere tilkoblet fjernvarmen hurtigst muligt. Planen for den reelle tilkobling til fjernvarmen er lagt på vores hjemmeside hvor den kan ses >>her<<.
Hædersdalvej
Entreprenøren arbejder på at dække det meste af vejen op inden jul. Selve asfalteringen sker straks i det nye år.
Juleferie
Julen står jo for døren og entreprenøren holder i den forbindelse også juleferie. Der vil derfor ikke være aktivitet i området i ferieperiode. Entreprenøren er retur igen den 5. januar 2026.
Har din nabo tilmeldt sig fjernvarmens nyhedsbrev?
Da det ikke er alle beboere i området hvor du bor, som har tilmeldt sig fjernvarmens nyhedsbrev, vil vi være dig taknemmelig for, om du vil sprede budskabet fra nyhedsbrevet. Endnu bedre vil dog være, hvis du kan få dem til at tilmelde sig nyhedsbrevet, så informationerne lander direkte hos dem.
Med dette sidste nyhedsbrev for i år, vil blot ønske jer alle
God jul & Godt nytår |